Thursday, January 27, 2011

Sunday, February 24, 2008

Sunday, June 03, 2007

På Fredag fylder jeg 1 år !







Hej alle sammen, nu fylder jeg snart 1 år og som i kan se på de nye fotos, så er jeg blevet stor og flot :-) Igår havde jeg en skøn dag, jeg havde besøg af min bedste veninde, Pekingeseren Line og hendes menesker Nicolai & Michelle. Det var vildt skægt, og mine mennesker var vildt skøre - min far stod og lavede mad ude i haven!!! Men det var ok, Line og jeg delte en pølse, som tak for at, vi fulgte madlavningen så intenst :-)

I får ikke mere for idag, jeg har jo travlt, jeg skal ud i haven og gø af den der tingest der gør græsset kortere! Kærlig hilsen Ozzy.

Friday, May 18, 2007

En lille extra hilsen fra Ozzy


Jeg har jo glemt at i skulle se det smukke julekort vi fik fra min familie i Tyskland, Annegret Lievre har selv malet denne smukke "Engle Bully"
i kan se fotos af min familie i Hannover på : http://www.bully-hannover.de/
A Bientot, Ozzy

Ozzy's back...









Hej igen, så er der lige en lille hilsen med par nye fotos af mig igen. Min "far" har det jo med at kravle rundt med sit kamera ude på græsplænen :-)

Jeg er nu begyndt 2 klasse på hundeskolen, og begynder nu også Ringtræning fordi jeg skal på udstilling!

Jeg håber at, få besøg af min storebror Maurice i løbet af Pinsen. Maurice bor helt nede i Hildesheim, men han og hans mennesker, skal på ferie i Nordjylland i en uge.

I får ikke mere for denne gang, håber i kan lide de nye fotos, Ciao... Ozzy
PS. Der kan nu skrives en kommentar under "comments" uden at der kræves login, bare marker den ring hvor der står anonymous!












Sunday, April 29, 2007

Snart 11 mdr...






















Hej igen, ja nu er jeg snart 11mdr gammel, og meget er sket siden sidst. Jeg har bestået min første skole klasse, Dansk Kennel Klub's Unghundemotivation! Kom ikke her.....! Det var mægtig sjovt, der var en masse andre søde og sjove hunde, og min mor som gik med mig, skulle hele tiden give mig godbidder, når jeg adlød hendes kommandoer!
Jeg har har haft besøg i Påsken af min familie nede i Tyskland. Elisabeth, Annegret & Pierre kom forbi, der var bare skønt at se dem igen, jeg var bare helt rundt på gulvet af glæde!

De sagde at, jeg var så flot, så min Mor og Far må se at få mig på udstilling! Elisabeth har lavet en Hjemmeside om min far Mahatma Brigadier tryk her for at se den : http://www.mawena.de/index.html
Min storebror Maurice har også en hjemmeside: http://www.bully-hildesheim.de/index.html
Maurice har lige vundet titlen BOB = Best of Breed, på en udstilling i Glindow, Tyskland.
Om 2 uger skal jeg starte i skolen igen, denne gang på et kursus der hedder "Motivationen fortsætter" Damen der leder kurset sagde at, jeg ikke var moden nok til at springe dette kursus over..... hmm... det forstår jeg ikke helt, jeg føler mig mindst så stor som en Skt Bernhard hund !! Men skidt bare der falder masser af godbidder af, så skal jeg nok vise hvad jeg dur til ;-)
I øvrigt så er det min Far der skal gå med mig denne gang, for kurset er om søndagen, og når det er weekend er jeg nemlig Fars hund!
Nå men jeg må smutte igen, det er jo blevet forår, og jeg har jo en have der skal passes, fugle der skal jages, myrer der skal spises, græs der skal fræses...osv osv. Jo jeg er en travl hund.
Hej med jer, og husk at lave en lille hilsen der hvor der står kommentar!
"High Paw" potedask fra Ozzy












Saturday, December 16, 2006

Julehilsen fra Ozzy







Hej igen alle sammen, så er det vist på tide med en lille hilsen fra mig og min familie. Julen er nær og jeg har hjulpet min mor med at pynte huset op til Jul, min mor et lidt tarvelig for jeg må slet ikke lege med alle nisserne!

Det har ellers været en spændende tid siden jeg "bloggede" sidst, jeg har nemlig mødt min halvbror Zorro (vi har samme far, det er ham den flotte fyr på billedet oven for) Zorro bor i samme by som mig, han er en heldig hund for hans nye familie har et bageri! og mand for noget godt brød de laver der!

Zorro har lovet at komme og lege med mig i min have, men han må vist vente lidt, for med al den regn vi har fået, og mine fræse ture over græsset, ligner min have snart en pløjemark hihi....

Jeg har også fået en jævnaldrene ven, der hedder Bjørn, han ser lidt sjov ud, de kalder ham for en Golden Retriever! Da han og jeg mødtes nede ved stranden, var han nu ikke så "golden" da vi var færdige med at lege ;-) Der var også en sød Collie som hed Mia, hun var bare ikke så pjattet som Bjørn og mig. Nede ved stranden så jeg også havet for første gang, der er godt nok meget vand i !! og det er sk... koldt! Jeg gik i til midt på benene, men det var meget sjovere at løbe i de store vandpytter sammen med Bjørn.

Nu har jeg også prøvet at være alene hjemme en halv time, det var ok, jeg sov så tungt da "de gamle" kom hjem at, jeg ikke opdagede at de var kommet hjem, før de stod midt i stuen! jow jow, jeg er noget af en vagthund hihi....

Nu vil jeg slutte for denne gang med at, ønske jer alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår. Knus fra Ozzy & Familie