Sunday, November 12, 2006

Hilsen fra Ozzy






Jeg er nu 5 mdr gammel og har fået "de Gamle" til at sætte hegn op, så jeg kan suse rundt i haven uden snor på. Der er mange opgaver i haven, for når det blæser er der utroligt mange blade fra træerne der skal fanges, jeg skal hen til hegnet ved vejen og hilse på alle der kommer forbi, det er jo så fedt når de lige skal fortælle mig at jeg er skøn :-)
Jeg skal da også lige sige "vuf" når naboernes små terrier'r står og halser!
Livet er rigtig godt, jeg har masser af legetøj som jeg "myrder" igen og igen. Dygtig er jeg også, for jeg kan både sidde pænt, ligge ned, give pote og selv fortælle "de Gamle" når det er tid til at komme på "toilettet". Jeg må faktisk snart være voksen, for "de Gamle" siger at, jeg både snorker og fiser som en voksen mand!!
Det eneste her i huset der er lidt træls er at, kattene ikke gider lege! Den gamle kat Matilde på 13 år synes at, jeg er ok, så længe jeg ikke knokler rundt, faktisk sover vi sammen på sofaen om aftenen, men den lille kat Mille på 6år synes bare at jeg er dum, og så hvæser hun af mig hvis jeg kommer for tæt på hende. Det er jo lidt mærkeligt når nu alle andre siger at, jeg er så dejlig !?
Nu vil jeg ønske jer en fortsat god Søndag, det er tid til en lille lur foran brændeovnen :-)
KH fra Ozzy